Et nybyggeri bør være synonym med kvalitet og ro i sindet — ikke fugtskader, dårlig lugt og vand i kælderen. Alligevel ser mange husejere problemer allerede få år efter indflytning, og ofte skyldes det fejl i kloak- eller drænarbejdet.
Når vand ikke ledes korrekt væk fra bygningen, finder det altid den nemmeste vej — og det er sjældent den, du ønsker.
Her gennemgår vi, hvordan du med korrekt planlægning, kloakering og vedligeholdelse kan undgå fugt, oversvømmelser og skjulte skader i nye byggerier.
Hvorfor opstår fugt- og kloakproblemer i nybyggeri?
Man skulle tro, at nye huse automatisk var sikret mod fugt og drænproblemer, men virkeligheden er mere kompleks.
De mest almindelige årsager er:
- Mangelfuldt fald på afløb – vandet løber ikke korrekt væk.
- Utilstrækkelig dræning omkring soklen – især i områder med lerjord.
- Fejl i samlinger eller tilslutninger – typisk ved regnvandsbrønde, tagnedløb eller stikledninger.
- Tilstoppede dræn eller sandfangsbrønde – manglende vedligehold.
- Fejlvurdering af grundvandsforhold – f.eks. høj grundvandsstand, der ikke håndteres.
Når fejlene først viser sig, er det sjældent som et dramatisk rørbrud. Det begynder ofte med kondens, mørke pletter eller svag lugt – og udvikler sig gradvist til skimmelsvamp eller sætningsskader.
Trin 1: Start med jordbund og vandforhold
Før man overhovedet støber fundament, skal man kende jordens evne til at lede vand væk.
Et jordbunds- og geoteknisk notat bør altid vurdere:
- Jordtypen (sand, ler, moræneler, muldlag)
- Vandgennemtrængelighed (permeabilitet)
- Risiko for stående vand
- Grundvandsspejl og drænniveau
I lerjord, hvor vand ikke trænger væk naturligt, er dræn omkring soklen helt afgørende.
Her lægges drænrør i grusfyld med fald mod en brønd eller faskine, så vandet kan bortledes kontrolleret.
Uden korrekt dimensionering af dræn og fald kan du risikere, at fugt langs soklen presser sig ind i fundamentet — selv i huse med moderne isolering.
Trin 2: Korrekt kloakering – hjertet i vandhåndteringen
Et nybyggeri har typisk to separate systemer:
- Spildevandssystem – fra toilet, bad og køkken.
- Regnvandssystem – fra tag, terrasse og dræn.
Disse må aldrig blandes, da regnvandssystemet ofte leder direkte til nedsivning eller faskine.
Sådan sikrer du korrekt udførelse
- Sørg for minimumsfald på 2 cm pr. meter i afløbsledninger.
- Brug inspektionsbrønde for hvert 10.–15. meter, så systemet kan renses.
- Tjek at rørene ligger frostfrit (minimum 90 cm i Danmark).
- Brug PVC- eller PP-rør med gummiringstætninger – de holder tæt og modstår bevægelse.
- Alle samlinger skal udføres efter DS/EN 1610-standard, og arbejdet skal dokumenteres med fotos og kontrolmålinger.
Fejl på dette niveau kan være usynlige i årevis — men føre til skader for hundredtusinder, når vandet begynder at presse sig op gennem gulve eller samlinger.
Trin 3: Sørg for dræn og faskine i balance
Et korrekt drænsystem leder overfladevand væk fra husets sokkel.
Drænrørene lægges typisk 30–50 cm under gulvhøjde, omgivet af drænfilter og grus.
Ved nybyggeri stiller bygningsreglementet krav om kontrolleret regnvandshåndtering – det betyder, at vand skal blive på egen grund, medmindre der er særlige aftaler med kommunen.
Den mest brugte løsning er faskiner – underjordiske hulrum, hvor regnvand fra tag og belægning siver ud i jorden.
Men de virker kun, hvis de dimensioneres korrekt.
Tommelfingerregel:
- 100 m² tagareal kræver ca. 3 m³ faskinevolumen i sandjord.
- I lerjord kan kravet være dobbelt, da vand siver langsommere.
En faskine skal renses og efterses hvert par år – ellers bliver den langsomt ubrugelig.
Her kan du med fordel bruge en sandfangsbrønd som forfilter.
Trin 4: Forebyg fugt indefra
Selvom de fleste problemer opstår udefra, kan indvendig fugt være lige så skadeligt.
Nybyggede huse har ofte høj byggefugt – fugt i materialerne efter støbning og malerarbejde.
Derfor er det vigtigt at:
- Lufte grundigt ud de første måneder efter indflytning.
- Undgå at lukke fugt inde bag dampspærre.
- Bruge balanceret ventilation med varmegenvinding (Genvex, Nilan m.fl.).
Et godt ventilationssystem kan reducere relativ luftfugtighed med 20–30 % og dermed forebygge både skimmel og kondens.
Trin 5: Tjek fald på terræn og belægning
Et af de hyppigste problemer i nye boligområder opstår uden for huset.
Når terrænet ikke skråner væk fra soklen, løber regnvand mod huset i stedet for væk fra det.
Sørg for:
- Minimum fald på 2 cm pr. meter væk fra huset de første 3 meter.
- Ingen “bassiner” i flisebelægning, der samler vand.
- Overgang mellem fliser og sokkel skal være tæt – helst med kapillarbrydende fuge.
- Nedløbsrør bør føres til regnvandsbrønd, ikke bare ud på terrassen.
Selv små fejl her kan give tilbagefald og fugt i soklen – især på nordsiden af huset, hvor jorden tørrer langsommere.
Trin 6: Kloakmesterens rolle og autorisation
Alt arbejde med afløb og kloak skal udføres af autoriseret kloakmester.
Det er ikke bare en formalitet – det sikrer, at arbejdet bliver udført efter lovgivningen og dokumenteret korrekt.
En professionel kloakmester vil:
- Udføre tryktest og tv-inspektion af rørene.
- Sikre korrekt fald og dybde.
- Aflevere færdigmelding til kommunen (påkrævet ved nybyggeri).
- Udfærdige dokumentation, som er nødvendig for forsikring og byggetilladelse.
De har erfaring med både nybyggeri og renovering, hvor korrekt vandafledning er afgørende for husets levetid.
Trin 7: Vedligehold – det glemte punkt
Selv det bedst udførte kloaksystem kræver tilsyn.
Et simpelt vedligeholdelsesprogram kan spare dig for tusindvis af kroner.
Tjekliste – én gang årligt:
- Rens sandfangsbrønde og tagnedløb.
- Fjern blade og slam fra riste.
- Spul drænrør ved tegn på langsom afledning.
- Kontroller for jordforskydninger, der kan have ændret faldet.
- Brug kamera-inspektion hvert 5. år, hvis du bor i lerjord eller lavtliggende område.
Typiske faresignaler på problemer
Hold øje med disse tidlige advarselstegn:
- Mørke skjolder ved sokkel eller hjørner.
- Muglugt i bryggers eller kælder.
- Fugt under gulvbelægning.
- Vand, der står i sandfangsbrønd efter tørt vejr.
- Dryp eller misfarvning omkring afløb.
Jo tidligere du reagerer, desto billigere bliver reparationen. En drænrensning koster få tusinde kroner – en fugtsanering kan koste ti gange så meget.
Sådan dokumenteres korrekt udførelse
Ved aflevering af nybyggeri bør du altid bede om:
- Kloaktegning med dimensioner og fald
- Drænplan med brøndplaceringer
- Billeddokumentation fra udførelse
- Trykprøvningsrapport og materialeliste
Gem dokumenterne sammen med byggetilladelse og forsikring. De er afgørende, hvis der senere opstår skader eller tvister.
Byggefugt vs. grundfugt – kend forskellen
Mange forveksler disse to typer fugt, men de kræver forskellige løsninger:
| Type | Årsag | Løsning |
|---|---|---|
| Byggefugt | Fugt fra støbning og maling i nye bygninger | Udluftning, varme og ventilation |
| Grundfugt | Vandtryk fra jorden mod fundament og vægge | Dræn, faskine, kapillarbrydende lag |
| Kondensfugt | Luftfugt, der sætter sig på kolde overflader | Ventilation og isolering |
At kende forskellen betyder, at du kan rette årsagen – ikke kun symptomet.
Fremtidens fokus: lokal afledning af regnvand
Kommuner og bygherrer stiller stigende krav til LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand).
Det betyder, at du som boligejer i stigende grad skal kunne håndtere regnvand på egen grund.
Populære løsninger inkluderer:
- Regnbede og grøfter, der opsamler og nedsiver vand.
- Permeable belægninger, hvor vand trænger gennem fliserne.
- Opsamlingstanke til genbrug af regnvand i have eller wc.
Korrekt udført kan LAR-løsninger aflaste kloaksystemet og reducere risikoen for oversvømmelse i kraftig regn.
Afsluttende råd
Fugt og kloakproblemer opstår sjældent fra den ene dag til den anden – de opstår, når små fejl får lov at vokse.
Derfor handler det om grundighed fra start:
- korrekt fald,
- veldimensioneret dræn,
- god ventilation,
- og løbende vedligehold.
Et nybygget hus skal være tørt, sundt og holdbart i mange år.
Når kloak og dræn udføres korrekt, bliver det sådan.
Skriv et svar